InkluWeb
Jeg hedder Peter Houmann og har arbejdet med webtilgængelighed i Statens Information, IT- og Telestyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen i ca. 20 år. Her har jeg rådgivet, skrevet vejledninger, testet og meget mere for hele den offentlige sektor og med egne styrelsers mange websteder. Jeg var også med til at udforme webtilgængelighedsloven og forhandle direktiv i EU.
Alt i alt har jeg en bred og dyb erfaring med webtilgængelighed, som jeg tilbyder med mit firma InkluWeb.
Hvad er webtilgængelighed?
Dybest set handler webtilgængelighed om almindelig sund kommunikationsfornuft. Vil man kommunikere, må man tænke modtageren med og sikre sig, at der er et fælles sprog og en fælles kanal, der kan tilgås af alle parter. Her er nettet unikt, da det med lidt omtanke kan bruges af alle.
Alle tilgængelige sider på nettet kan potentielt tilgås, uanset om man er blind, svagtseende, ikke har fuld førlighed, har kognitive udfordringer eller andet. Det er muligt få tekst læst op, navigere med tastatur eller stemmen, selv bestemme skriftstørrelsen og meget meget mere.
Loven
Derudover handler webtilgængelighed også om, at der er en lov, der skal overholdes, hvis du sidder i en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ.
Din(e) hjemmeside(r) har skulle overholde webtilgængelighedsloven fra den 23. september 2020. Og det betyder, at langt hovedparten af standarden WCAG 2.1 på niveauerne A og AA skal overholdes.
Kan det ikke fixes automatisk?
Nej, desværre ikke... Det er det seje træk, der betyder noget.
Der er eller kan være flere faser og områder, hvor webtilgængelighed bør tænkes med ind. Det er lige fra indkøb, udvikling og implementering af nye løsninger over daglig drift med redaktionelle opgaver til løbende overvågning og udfyldning af lovpligtige tilgængelighedserklæringer. Til at understøtte det hele kan man overveje, hvordan man mest hensigtsmæssigt organiserer arbejdet.